Markzware FlightCheck New Version! Click Here To Learn More

SKANDERBORG, – 2. april 2007 – Markzware, den ledende udvikler af løsninger til preflight– og konverteringssoftware, annoncerer hermed udnævnelsen af Pacer Nordic som deres ene-distributør i Danmark, Norge og Island.

Med øjeblikkelig virkning overtager Pacer Nordic ansvaret for Markzware’s salgskanal i disse lande. Pacer Nordic vil levere og supportere både de eksisterende som de nye forhandlere; så som de danske forhandlere CaslonIT, Computerstore, Dynacom, Good Guys Graphics, MacPartner og PC-WARE/Ravenholm.

“Markzware har i mange år samarbejdet med personerne bag Pacer Nordic. Deres tilgang og viden om det grafiske marked for trykkerier, magasiner og andre grafiske virksomheder har gjort det let at udpege Pacer Nordic. Ved valget af Pacer Nordic, som distributør af Markzware’s løsninger, betyder det en konsolidering af adgangen til markedet for preflight og fil-konvertering i Danmark, Norge og Island. Valget af Pacer Nordic her i marts måned er specielt vigtig, idet Markzware står foran introduktionen af FlightCheck 6, som forventes frigivet i starten af april i år,” siger David Dilling, administrerende direktør for Markzware’s europæiske kontor.

Pacer Nordic, som netop er erhvervet af Ebbe Nybo, forventer indenfor den allernærmeste fremtid at udvide sortimentet, med distributionen af andre ledende softwareløsninger til den grafiske industri i Skandinavien.
For mere information, se: http://www.pacernordic.com.

Ebbe Nybo, adm. direktør for Pacer Nordic kommenterer udnævnelsen til nordisk Markzware distributør: “Datakonvertering og preflight er vitale dele af tidens professionelle grafiske workflow. Markzware’s ekspertise indenfor web-baserede og desktop FlightCheck løsninger er ganske enkelt enestående. Denne distributionsaftale giver dermed Pacer Nordic et fantastisk varemærke, og det er et værdifuldt springbræt for udviklingen af vores forretning i Danmark, Norge og Island. Mine kolleger og jeg selv ser frem til at arbejde med Markzware og deres løsninger i de næste mange år.”

Forhandlere, som er interesserede i at sælge Markzware produktporteføljen, eller slutbrugere, som ønsker mere information kan kontakte Pacer Nordic på info@pacernordic.dk.
Marketinginformation for forhandlere omhandlende Markzware’s produktsortiment, kan ses på: www.flightcheckonline.nl/marketing

Om Markzware
Markzware er den førende software udvikler indenfor preflight, datakonvertering og workflow løsninger på det internationale marked for reklamebureauer, tryk, forlag og den øvrige digitale multimedia industri. Markzware er en privatejet virksomhed med hovedkontor i Santa Ana, Californien. Markzware B.V. med kontor i Rijswijk, Holland, er virksomhedens hovedkontor for aktiviteter i Europa, Mellemøsten og Afrika. For mere information, se: https://www.markzware.com

© 2007 Markzware. All rights reserved. Covered by U.S. Patent # 5,963,641
###

Markzware Europe udvider sin distributionskanal i Danmark, Norge og Island med den danske grafiske distributør Pacer Nordic.

Title: Markzware Europe udvider sin distributionskanal i Danmark, Norge og Island med den danske grafiske distributør Pacer Nordic.
Published on: April 2, 2007
David Dilling

Related Articles

Stay Connected!

SUBSCRIBE
Close